Katastrofen man bare taler om.

Hvor er den vovemodige trafikpolitik til højre i folketinget? Er der nogen visioner udover den sædvanlige og efterhånden trættende sang om udbygning af motorvejsnettet? Næppe. Der lader ikke til at ske så meget på denne front. Desværre ligger det til de borgerlige, at man i liberalismens navn ikke tør tale privatbillismen imod, hvis det da skulle være et spørgsmål om at turde. For det er det ikke. Man er slet ikke interesseret i nogen former for begrænsninger. Så fortsætter i samme spor, nej nu i flere spor på motorvejsnettet, tunneller og broer der primært bliver helliget biltrafikken, alt imens den kollektive infrastruktur er for nedadgående og billetpriserne går i modsat retning.

Her kunne DF f.eks. gribe en fantastisk mulighed og gøre sig gældende på det trafikpolitiske område og dermed bortvige fra højrefløjens sædvanlige slatne trafikpolitik.

I nærmeste fremtid skal vi stå overfor meget store problemer med tiltagende biltrafik og dermed endnu større forurening og mange flere årlige dødsfald og antal sygdomme, relateret til trafikforureningen. Samtlige statistikker peger den samme dystre retning.
Der dør nu 2500 mennesker årligt pga. trafikforurening. Så spørger man sig selv, hvor langt ud vi egentlig skal, førend man begynder at gøre noget på højresiden?

Dere har i nogen tid lydt lovende snak fra venstrefløjen og fra især Klaus Bondam. Her har man bl.a. igen talt om indførelse af bompenge/roadpricing.
Men det går langsomt. F.eks. har de Radikales trafikpolitik igennem alle årene ikke gjort sig gældende, på trods af at de har siddet i regering mange gange. Så også herfra er det jo kun snak, når det kommer til stykket.

Så alt imens man enten har valgt bare at snakke om det eller helt ignoreret problemet, fortsætter tusinde af mennesker med at dø af luftvejssygdomme og endnu tusinde at døje med luftvejslidelser i byer, som er klistret til i privatbilisme.

Mikki