søndag den 27. januar 2008

Tag jer dog sammen forældre og myndigheder!!

I Ålborg sidste år (oktober), blev en 48-årig mand bestialsk myrdet og derefter bestjålet af en 15-årig dreng, der tillige med forevigede sin handling med sit mobilkamera. Drabet fandt sted ved Ålborg stadion. Det kom senere frem, at drengen havde sendt sit "filmværk" til en del af sine venner. Det der rystede politiet under efterforskningen var, at disse venner ikke havde fortalt noget videre om dette.

I efterforløbet er det så kommet frem, at myndigheder hele tiden har haft kendskab til den kæmpe gruppe af unge på ca. 50 som fast holder til i Kennedy-arkaden, hvoriblandt der dagligt er et blandet narko- og alkoholmisbrug.

Både pædagoger og lærere har jævnligt sendt oplysninger om dette til kommunen, hvor intet er sket.

Igen kan man spørge sig selv, hvor forældrene er i det her forløb, men også hvorfor andre borgeres ikke reagerer?
Igen er det så typisk at alle ser gennem fingrene med, hvad der sker af vanvittigheder rundt omkring. Ingen skal blande sig ind i noget og nogen synes at det ikke er specielt "cool" og reagerer ud fra devicen: "Nå ja... det er jo bare unge mennesker. Og sådan stod vi jo også da vi var unge".

Det hele kan kædes sammen med både en hastigt svindende respekt for politi og myndigheder, en skolepædogogisk situationstackling der fra 70'erne pakkede de unge ind i vat og sendte lærerne på ø-lejr for at tackle "indre negative strømnninger" samt forældre der forlængst har glemt at være forældre for deres børn men i stedet prøver at være "venner" med dem. Og venner sætter ikke grænser for hinanden.

Alt dette har udviklet sig til det vi står med idag, hvor alle instanser og mange forældre har mistet grebet om situationen.

Vi har over de sidste 10 år set en stigende brug af vold blandt indvandrerunge og en komplet disrespekt overfor myndigheder. I mange ghettoer tør politiet dårligt at vise sig og bl.a. i området omkring Blågaardsgade på Nørrebro, har ambulancer nu politiekskorte for at få beskyttelse mod voldelige og stenkastende unge indvandrere.

Denne voldsomhed blandt indvandrerunge ser vi nu langsomt blive adapteret af etnisk danske unge, der i forvejen er besiddere af førnævnte falmende disrespekt for myndighederne. Og det hele vil ekskalere.

Man må fra politisk side se i øjnene, at tiderne er skiftet. Man bliver nødt til at skrue op for både indsatsstyrken i politiet og retspolitiken. Men absolut og endnu vigtigere, se på hvordan skolerne burde fungere. 70'ernes pædagogiske tiltag og drømme har forlængst spillet fallit sammen med manges forældrerolle, der tilsammen både avler og tillader eksistensen af de 12- 20 årige volds- psykopater der får lov at rende rundt i samfundet.

Mikki

onsdag den 23. januar 2008

Afviste asylansøgere og den glade naivitet

Jyllandsposten den 23 januar 2008 kan fortælle at man ved en høring på Christiansborg dags dato blandt en snes organisationer og foreninger var kommet til den konklussion, at Danmark, ved siden af at have en pinlig tone i asyldebatten, også har behov for at tage hele den danske asylpolitik op til revision.

At det var Det Radikale Venstre der stod for initiativet til høringen kan jo ikke overraske. Hvis det stod til dette parti.var der jo ikke grænser for de midler og ressourcer som den danske befolkning skulle smide ind på flygtninge-, indvandrer- og asylområdet. En lind strøm af ubegrænsede midler, blind medlidenhed og forståelse skulle indhylde samtlige flygtninge og asylansøgere i et strålende lys, så vi ville stå som et ledende foregangsland og fyrtårn for resten af de europæiske lande – og et klart signal til de ikke-europæiske lande om, at de atter kan genoptage tilvandringen som i ”De Gode indvander-dage”.

Jeg husker i den forbindelse for et par år siden, da Det Radikale Venstre fik sved på panden, da diskussionen om krav til kvalificeret indvandrere rejste sig. Her var Det Radikale Venstre meget bekymret over, at Danmark dermed ikke ville få nok muslimsk indvandring. Det var kort før den latterlige episode, hvor de radikales Elsebeth Gerner Nielsen legede linseluder med et muslimsk tørklæde for at vise sin uinskrænkede solidaritet med dette forfulgte og misforståede folkefærd. I dette parti gør man skam alt for at reklamere for sagen – også selv om man gør sig selv til grin.

Under høringen udtaler formanden for FN-forbunden Jørgen Estrup, at Danmark ikke tager sit medlemskab af FN alvorligt:

- Hele denne debat har et særligt perspektiv, som er Danmarks manglende støtte til FN-systemet, hvor vi gentagne gange har siddet UNHCR's anbefalinger overhørig. Nu er debatten om de afviste asylansøgere i stedet endt i nogle juridiske trakasserier, som er dybt pinlige for Danmark. Det er simpelthen så råt og uantageligt, når man siger, det er forældrenes skyld, at børnene har det skidt, og at de bare kunne være rejst hjem, siger Jørgen Estrup.

At denne sag skulle være pinlig kommer vel an på hvilken side af sagen man ser den fra. Jeg er overbevist om, at temmelig mange danskere ikke føler sig pinlige tilmode. Jeg tror nok de fleste danskere gennem deres skatter indtil nu allerede har taget deres økonomiske slæb med herboende indvandrere der årligt koster 50 milliarder i passiv overførselsindkomst m.m og som derudover på sigt bliver en trussel for selve den danske velfærdsmodel.

Jørgen Estrup nævner selvfølgelig børnene i sin pressionsudtalelse da det jo er dem der er indgangsssalmen i hele denne historie. Disse asylbørn har været redskabet i hele dette store nummer af bluff og pression, som venstrefløjen med Det Radikale Venstre i spidsen har kunnet føre

og forføre den del af befolkningen der stemmer pr. følelse og ikke med intelligens. Resultatet så vi jo ved sidste valg.

Jeg håber regeringen holder sig til sin aftale med Dansk Folkeparti og får lukket munden på nævnte personer og grupper, så vi måske kan komme i gang med løsninger på vigtigere ting end en håndfuld afviste asylansøgere som har været tarvelige nok til at bruge deres børn som gidsler for deres egen sag.

Allerede det, at regeringen har givet efter og nu lader denne gruppe asylansøgere komme ud i samfundet er et fejlskridt og sender nogle helt forkerte signaler ud: Vil I til Danmark, så bed og asyl og skynd jer at få nogle børn. Så er der rigelig med naive danske politikere, foreninger og organistationer til at bakke jer op.

Mikki