fredag den 1. februar 2008

Den Kongelige Flemming Jensen Revy

Den Kongelige Flemming Jensen Revy!

I år vil Det Kgl. Teater byde på den første revy nogensinde i teatrets historie.
Forestillingen, der får titlen ”Revy 2008. Lidt sjov mens isen smelter”, bliver iscenesat af skuespiller og instruktør Flemming Jensen, som vil stå i spidsen for både skuespillere og forfattere, når den kongelige sommerrevy får premiere d.11 juni i det nye skuespilhus.
Jeg kan for min part kun glæde mig over, at vi har fået et nyt skuespilhus, og at der også skal prøves kræfter med revygenren. Se bl.a:
http://www.berlingske.dk/article/20080125/kultur/701250039/

http://jp.dk/kultur/teater/article1247281.ece

Den røde nisse

Den forhenværende skolelærer Jensen, som også har lavet en del børnefjernsyn og julekalendere ( Jensen som den godmodige Lunte i "Nissebanden" ), er kendt for sin kritiske holdning overfor Anders Fogh, den nuværende regering etc . Lærer Jensen har da også haft fat i emner som bl.a Irak-krigen med forestillingen ”Let's Kick Ass” (2005) med tekstforlæg af den skotske venstrefløjs-satiriker Alistair Beaton.
Jensens kritiske holdning overfor den danske deltagelse i Irak blev ligeledes demonstreret ved forestillingen ”Spindelvæv” 2007 på Det Kgl. Teaters tidligere skuespilscene Stærekassen.
Arbejderen - Danmarks Røde Dagblad har bl.a anmeldt stykket. Trænger læseren til et billigt grin, kan anmeldelsen læses her:
http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=44300&TS_ID=3&S_ID=42&C_ID=1

Flemming - uheldigvis blev Fogh ikke slået ihjel i virkeligheden - Jensen!

I forbindelse med opførelsen af ”Spindelvæv” blev Nisse- Jensen interviewet til TV2/Lorry.
Her kom Flemming Jensen med følgende bemærkning:
”Spindelvæv” foregår i bådehuset nede ved Mølleøen lige nedenfor Marienborg. Der ligger statsministeren slået ihjel – det er uheldigvis ikke den nuværende – der er tale om fiktion.”
Se link:
http://avisen.dk/instruktoer-uheldigt-anders-fogh-er-blevet-myrdet-041107.aspx

Nissen flytter med
Instruktøren Emmet Feigenberg, der, så vidt jeg er oplyst, skal tiltræde som ny skuespilchef på Det Kgl. Teater 1. marts 2008, synes åbenbart, at det ville være en strålende idé med lærer Jensen som revykoryfæ.
Stærekassen lagde scene til Nisse-Jensen, og sandelig om ikke nissen lunter med hen på det nye skuespilhus!
Hvornår mon vi skal se lærer Jensen optræde i "Den politiske kandestøber" af Ludvig Holberg?
Med venlig hilsen Basilios

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Røde nisse haha