Magtfaktoren Islamisk Trossamfund

I forbindelse med vores allesammens Kassem Ahmad, lederen af Islamisk Trossamfunds optræden, arm i arm med sine øvrige meningsfæller i Hizb-ut-Tahrir, skortede det ikke på protester fra diverse politiske partier. Simultant med Kassem Ahmads patetiske undskyldninger og bortforklaringer, lød det med formaninger fra politisk side, at man ville have svært ved at tage denne person alvorlig.

Men hvad gør man så? Man sender Birthe Rønn Hornbech ud på besøg i Islamisk Trossamfund en af dem kommende dage, oplyses det på DR Nyheder den 19 februar. Dette træk er resultatet af et møde til aften mellem ministeren og trossamfundet.

Hornbech udtaler, at hun vil tage ud og tale med en masse unge muslimer, som nok skal få læst og skrevet, hvordan demokratiet fungerer.

Hvor vanvittigt kan det her blive, at Islamisk Trossamfund gang på gang får lov til at stå som talerør og mægler mellem samfundet Danmark og samfundet muslimer? Hvordan kan det være at Islamisk Trossamfund skal fungere som et slags filter, hvorigennem man mest effektivt kan henvende sig til det muslimske samfund i Danmark?

Efter episoden med Hizb-ut-Tahrir optoget, har denne Kassem Ahmad med al tydelighed vist, hvor han og resten af Islamisk Trossamfund står og hvad deres ønskeverden går ud på.
Havde det været i et normalt, sundt og angstfrit samfund det var sket, havde man fra politisk side afbrudt enhver seriøs og saglig forbindelse til dette Trossamfund, der også under Muhammedkrisen viste deres velvillighed til at falde Danmark i ryggen samt afsløre sit grimme og uhyggelige hemmelige fjæs for skjult kamera, da en fransk journalist lokkkede dem i en fælde. Her var det bl.a. attentat-ideer man legede med.

Men man vælger altså at holde møde med dette Trossamfund. Og kun af en eneste årsag: Angst!
Angst for at skulle vise, at man overhovedet havde tænkt sig at lukke døren overfor Islamisk Trossamfund og den generelle angst for de Utilpassede Elementers raseri. Som nævnt er det åbenbart imamerne der dikterer denne horde, hvad de skal tænke og gøre.
Så dette træk fra politisk side er endnu en triumf for Islamisk Trossamfund, der efterhånden snart må have fået forståelsen af, at de reelt er gået hen og er blevet en betydelig magtfaktor i det danske samfund som man samarbejder og spørger sig til råds med.

Ikke nok med at Kassem Ahmed går strækmarch ned ad Nørrebrogade tæt sammenslynget med en i resten af vesten forbudt islam-fascistisk organisation, men han bliver kort efter indkaldt til kaffemøde i regeringsbygningernes stadse-stuer.

Tolerancefundamentalisme eller islam-fascisme…. Hvad er værst?

Mikki