http://jp.dk/indland/indland_politik/article1290855.ece
Hvor må det bringe Villy Søvndal tæt på en udløsning at han har fornøjelsen af at sige nej til Pia Kjærsgaards ønske om at deltage i SF's bebudede demonstration mod fundamentalistisk islam. Specielt også når han på forhånd har bebudet, at en del af demonstrationen også er rettet mod DF. Så er tonen sat.
Søvndals mening med demonstrationen er, at den skal være korrekt - politisk korrekt. Og derfor passer DF så ikke ind i billedet som det islam- og muslimfjendske parti de jo anses for at være på den fløj.
Selvfølgelig passer de ikke ind i billedet, fordi DF ikke kun er kritisk for islam på de indlysende og politisk letkøbte områder - som Søvndal nu scorer umådelig billige points på at råbe op om - men også på de små ting der i sidst ende er mindst lige så stor en trussel mod danske værdier. Og en demonstration mod fundamentalistisk islamisme løser ikke overvægten af kriminalitet blandt indvandrere, fremtidige gadebrande, dårlig integration fra indvandrernes side osv.
Søvndal har genvakt begrebet "at være stueren" i sit nyeste politiske stuntnummer. I sit kommende stortopførte spincirkus, går han efter de billige points for at skabe goodwill og ride på sin nuværende popularitetsbølge. Og ikke mindst ved han, at han med den største anseelse kan vinde retten til at få monopol på at have en mening i indvandrerproblematiken. Faktum er jo, at havde det været DF der var kommet med et lignende forslag, var ideen blev diskvalificeret af samtlige partier, organisationer og foreninger.
Og på trods af at han reagerer på noget der forlængst skulle have været reageret på fra både hans parti samt den fløj han tilhører, så falder presse m.m. i svime over hans genialitet og initiativ i så stor grad, at han nu høster en popularitet som en storvinder i et politisk x-factor show. Willy goes to Hollywood.
Men uanset demonstration eller ej, så vil tingene bagefter være status qou. Imamer vil fortsætte deres virke, religionen vil fortsæt være til stede i samfundet i større grad. Problematikken vil i det hele taget overleve en demonstration - ikke mindst HuT og Islamisk Trossamfund, der begge får alt det snor de har lyst til og vil fortsætte med at få det, da ingen af partierne på venstefløjen, K eller V vil gøre specielt meget i den værdikamp der i virkeligheden burde finde sted for fuld skrue.
Så vi må nøjes med en pæn politisk korrekt demonstration. Så kan de lære d
et, kan de!!
Selvfølgelig må man se lidt positivt på, at Søvndal nu fremstår med et tilsyneladende realistisk syn på problemerne, selvom meget er både spin, spil for galleriet og stemmefiskeri. Sådan er politik også, men lad os nu se, hvor dybt det stikker. For selvfølgelig burde også SF begynde at se realiteterne i øjnene i stedet for at være de evige islam-apologeter, som de har været de sidste tyve år og selv været mere end ivrige efter at uddele offerroller til enhver såkaldt utilpassede indvandrer.
Og som Birthe Rønn-Hornbech også har udtalt - så lad os se, hvor meget han mener det i længden.
Mikki

Fotos er fra en demonstration i London. En times flyvetur fra Danmark.