fredag den 28. marts 2008

FITNA FILMEN UDGIVET PÅ NETTET

På Liveleak.com, lykkedes det den hollandske politieker Wilders at få sin film FITNA lagt ud.

 

Efter at have sen den, kan jeg kun sige at den er stærkt overvurderet. Der er intet nyt under solen, og hvor "Submission" var kunstnerisk smuk, er Fitna blot en film klippet sammen af andre film. Kort sagt; en meget typisk internet-film i sin udførelse.

 

Wilder har lavet sin research: korancitaterne er rigtige, statistikkerne er rigtige, de viste scener ved vi jo desværre er sket i virkeligheden, da vi har set dem mange gange før.

 

Den er ikke klippet sammen på nogen speciel manipulerende måde, som f.eks. "Der Ewige Jude" og andre nazi-propagandafilm - som den nu sammenlignes med. Denne sammenligning er blot igen et udtryk for det hysteri der nu også er i Europa. Forfattere som Salmon Rusdie, Ayaan Hirsi Ali, Ibn Warraq og mange flere har jo været ude i samme ærinde.

 

Så hvem får mest ud af denne film? Det må være den del af den muslimske befolkning der bare sidder og venter på den slags ting. Det er den indre fjende, som vi ved beboer Europa. Det er alle de vestlige islam-apologeter på primært venstrefløjen - og det er bodyguards der nu har fået endnu en kunde som skal mandsopdækkes.

 

Mikki

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

LiveLeak har nu valgt at fjerne filmen af Gert Wilders. Personligt er jeg skuffet og rystet på samme tid.

Der ligger en officiel meddelelse på LiveLeak om baggrunden for, at filmen er fjernet. Det er en tekst, der for mig at se kan fungere som den globale nekrolog over ytringsfriheden. Det er simpelthen en erklæring til muslimske fundamentalister: "Vi giver op - I har vundet."

Jeg undrer mig så også over, at LiveLeak, der jo giver sig ud for at være en seriøs side, hvor tingene er grundigt researchede, og hvor man gør sig overvejelser om, hvad man offentliggør og hvorfor, - at det kommer bag på dem, at de modtager trusler. Det ville da være overraskende, hvis de IKKE fik trusler. Selvfølgelig får de trusler, og de kommer jo ikke fra mere moderate muslimer. De kommer fra præcis de samme fundamentalistiske kredse, der åbenbart ikke kan tåle, at man viser den absolut grimmeste side af Islam og resultaterne af de mest fanatiske muslimers handlinger.

Jeg er i tvivl, om man overhovedet kan kalde filmen "propaganda". Den er énsidig, ja. Den er fuldstændigt unuanceret, ja. Men jeg synes, at den mangler de klassiske propagandaelementer: forrykte sammenligninger, vanvittige fordrejninger, og regulære løgne. Den påstår ikke engang, at alle muslimer i virkeligheden kun er ude på at underlægge sig hele verden. Den viser blot klip fra fanatiske imamer, der har dét synspunkt, - og det var vi klar over i forvejen.

Når vi næste gang står overfor en terrorhandling, hvor fundamentalister tager livet af uskyldige mennesker, tør medierne så overhovedet bringe historien? Eller bliver det den næste fase i den globale selvcensur? Og hvor lang tid går der, inden billederne fra 11. september også bliver censureret, fordi CNN og BBC modtager trusler?

mikkidk sagde ...

Hej Marty.
Ja, du har så evig ret.
Det er jo lidt foruroligende også at se, hvordan både danske og europæiske ministre har flik-flakket mellem at sable filmen ned (på forhånd), samt nu - hvor liveleak har pillet den af - er fyldt med forsvar for ytringsfriheden.
Hvis der er nogen der står sammen for ytringsfriheden, så er det i hvert fald ikke politikerne.

Anonym sagde ...

hvorfor ikke:)